Add this

Ansøg nu

Bioanalytiker

Det er bioanalytikere, der analyserer prøver for at forebygge, diagnosticere og behandle sygdomme. Deres opgaver er dødvigtige. Uden bioanalytikere kan lægerne ikke stille den rigtige diagnose og igangsætte de rigtige behandlinger. Patienterne på hospitalerne kan møde bioanalytikerne, når de fx tager blodprøver eller udfører undersøgelser af organer. Men det meste af tiden arbejder de som biologiske detektiver i forskellige laboratorier. Bioteknologi, cancerforebyggelse, DNA, retsmedicin og fertilitet er bare nogle af de spændende områder, du kan arbejde med som bioanalytiker.

Talenter:

Et analytisk gen og en interesse for at gøre en forskel for andre mennesker gennem meget grundige analyser og den sidste nye teknologi.

En typisk bioanalytiker:

Kan kritisere tv-serier om hospitaler og krimi-laboratorier sønder og sammen for at være totalt urealistiske og overfladiske. Kan også være typen som på et splitsekund lægger mærke til at du har synlige blodårer. For så er du er nem at stikke i.

Hvornår er du færdig?

Bioanalytikeruddannelsen tager 3 ½ år. Undervisningen veksler mellem teori og praktik.

Dine fremtidsmuligheder

Bioanalytikere bliver brugt mere og mere inden for sundhedsområdet og forskning - både i det offentlige og i det private.

Hvem skal du læse sammen med?

Bioanalytikerstuderende kommer fra hele landet og går på en af de fem professionshøjskoler i Århus, Esbjerg, Odense, Næstved og København. I dag er 85% af de studerende unge kvinder. Men mænd er mere end velkomne. Uanset køn, hudfarve eller religion vil du helt sikkert føle dig hjemme. 30% af de studerende i dag har anden etnisk baggrund. Du kan møde nogle af de studerende i Den Hvide Box her på siden.



Læs mere om Den Hvide Box

Vælg uddannelsessted her

Find dit nye uddannelsessted
Om kampagnen