Add this

Karriere som bioanalytiker

Der er brug for dig, som kan udforske sundhedsvidenskabens og naturvidenskabens mysterier. Men du kan også gøre karriere på det private jobmarked, fx i medicinalvirksomheder. Læs her om nogle af de spændende veje, du kan vælge.

Her kan du arbejde

På hospitalslaboratorier, lægehuse, fertilitetsklinikker, medicinalindustrien, forskningslaboratorier hos fx Kræftens Bekæmpelse, bioteknologiske virksomheder eller på landevejen som salgskonsulent.

Du gør en forskel

Du kan være med til at forebygge kræft, udføre analyse før transplantationer, bekæmpe vira og bakterier eller undersøge kroppens organer ved hjælp af radioaktivt sporstof. For bare at nævne nogle få områder, hvor du kan gøre en forskel.

Frynsegoder?

Du har indflydelse på din egen arbejdstid. Du har fri uniform. Du har ret til 6 ugers ferie.

Ud i verden

Bioanalytiker er en international uddannelse, og du har gode muligheder for at søge job i udlandet. Allerede under studiet kan du tage et eller flere af dine valgmoduler i udlandet fx i Australien eller i Sverige.

Hvis du vil videre

Efter uddannelsen får du titlen "Professions-bachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse". Du kan bygge ovenpå med fx en bachelor i biomedicin på et universitet. Du kan også tage en diplomuddannelse og blive leder eller underviser efter to års uddannelse. Alt sammen er med til at give dig endnu bedre karrieremuligheder på et i forvejen attraktivt jobmarked.

Få et godt netværk

Det er altid rart at kende nogen, der kender nogen. Start med at blive medlem af Hvid Zone og bioanalytikergrupperne på Facebook.




Find dit nye uddannelsessted
Om kampagnen